Model navnet er lidt en mundfuld, men typisk for Sigma og denne model har Sony FE mount og passer derfor på mine kammeraer uden adapter. Brændvidden går fra 150 til 600mm med variabel blænde fra F5 til F6.3. Og som sædvanlig så har dette objektiv indbygget billedestablisering der arbejder sammen med kameraet’s on sensor stablisering.

 Optisk bider den skeer med Sony’s egen 200-600mm. Sony’s har 2 fordele – intern zoom og hurtigere AF. Men vi er her nede i småtings afdelingen, for dette Sigma performer virkeligt godt, og med sine knap 2 kg er den også til at håndtere. Objektivet føles som det er bygget som en kampvogn, metal på de rigtige steder og high grade plastik for resten.

Til wild-life foto er dette objektiv en solid performer, der opfylder alle krav. Den er ikke F4 som man måske kunne ønske sig, men så ville prisen og vægten være en ganske anden. Så pris/performance der finder man ikke noget bedre. Sony’s egen er en smule dyrer og kan tage tele-converters. Men Sigmaen starter så ved 150mm istedet for 200mm – så de handler mest om hvad man vægter højest. For mig var det prisen, da jeg fandet et brugt objektiv i mint condition. I praksis så passer det også godt ind da jeg har 24-105mm’eren på det ene hus og 150-600’eren på det andet – de 45mm der ikke er dækket med det setup det er ikke mere end man kan klare med fodzoom i langt de fleste tilfælde. Jeg er rigtigt godt tilfreds med købet af dette objektiv da det lever op til alle mine krav, samt leverer en solid optisk kvalitet igennem zoom området selv ved fuld åben blænde. Godt gået Sigma!

Sony A9, Sigma 150-600@280mm, F7.1, 1/1600s, ISO 640
Sony A9, Sigma 150-600@600mm, F/6.3, 1/800s, ISO 1250
Sony A9, Sigma 150-600@600mm, F/6.3, 1/800s, ISO 160
Sony A9, Sigma 150-600@150mm, F/6.3, 1/800s, ISO 200
Close Menu