Sony A9II er nu mit primære kamera, da mit A9 har mistet backup batteriet og glemmer sine settings. Kameraet er en mindre opdatering til A9, der så dagens lys i 2017.

Sony A9II kom frem i 2019 som en opdatering til Sony A9, og af mange anset som en mindre vigtig opdatering. Bevares sammenligner man A9 og A9II så er der også mange ligheder. Hvis vi starter med ergonomien, så er der en markant forskel. Grebet er blevet en smule dybere hvilket giver et mere behageligt greb om kameraet. Og så er AF-On knappen gjort mere markant så den er lettere at finde. Det vil især back button fokus fotografer elske. Og sidst men ikke mindst så er der kommet en lås på exponerings kompensations knappen. Den sidder så den nemt rammes når kameraet hænger i en strop, så en kærkommen ændring. Vejr forseglingen har også fået en opgradering stadig ikke på højde med Olympus og Nikon, men dog et skridt i den rigtige retning.

Under overfladen er sensoren den samme 24MPix full frame stacked cmos sensor der sidder i A9. En nyere og hurtigere Bionz X billed processor forbedre ydelsen af kameraet. Mindre opdateringer af AF softwaren, ændringer i billedbehandlingen der skulle mindske støj. Animal AF er blevet forbedret til at bedre kunne finde øjne på dyrene. AF skulle også kunne fungerer i endnu mindre lys end A9. De to kortpladser er nu begge UDS-II så man også får fuld hastighed ved brug af backup funktionen. I praksis har A9’s setup ikke givet mig problemer med at få de billeder jeg gerne vil ha. Den mekaniske lukker har fået en ordentlig overhaling, og kan nu skyde 10 billeder per sekund, og støjer samtidigt mindre. Desuden er den opgivet til at kunne tage op imod 500.000 billeder. Eneste tidspunkt hvor jeg har brugt mekanisk lukker på mit A9 er når jeg bruger flash, ellers har jeg udelukkende brugt den elektroniske lukker. De forventer jeg ikke vil ændre sig på A9II. Søgeren den samme som på A9, fuldstændig uden backout. Bufferen er også den samme med 241 billeder, og med UHS-II kort tømmes den blot hurtigere. I vanlig Sony stil er der IBIS og et AF system på steorider. 693 phase detect AF punkter der dækker 90% af sensoren og den evalueres 60 gange i sekundet modsat andre modellers 30 gange. A9 og A9II har det absolut bedste AF jeg har anvendt uden sidestykke. Det er ganske imponerende hvor hurtigt den fanger fokus og bare hænger på, godt gået.

Ergonomien er ved at være på højde med Nikon’s huse især med batterigreb. Batterigrebet giver lidt mere plads hvis man har store hænder. Knap layoutet mellem A9II og A9 er ens nok til at de kan bruges i flæng. AF-On er lidt nemmere at finde på A9II men ellers er der ikke den store forskel. Bortset fra enkelte nyere funktioner i A9II så kan de konfigureres stort set ens, hvilket også gør det lettere at bruge dem i flæng. Låsen på exponerings kompensationen er også en velkommen forbedring jeg ville ha ønsket der var på A9.

Batterierne er de samme som til A9, hvilket gør det nemt at benytte disse huse i flæng. Batteriforbruget er dog mindre på A9II og med batterigrebet nærmest ikke noget man tænker over. En hel dags foto er ikke det store problem med 1-2 batterier i grebet. Vejrforseglingen skulle være en del bedre, men jeg har endnu ikke haft mulighed for at afprøve det. Det er dog vigtigt at det lille dæksel sidder i hotshoe’n da der ellers kan komme vand ind og kortslutte kontakterne. Et generelt Sony problem.

Afløseren A9III tar den stakkede sensor til et helt nyt niveau, med deres nye “Global Shutter” system og op til 120 billeder per sekund. I dette kamera er den mekaniske lukker fuldstændig elimineret. Og på alle punkter et kamera med et eller to gear ekstra. Det gode er at introduktionen af en ny model ofte giver flere muligheder for at finde de gamle modeller til gode priser. Personligt er A9 og A9II mere end nok til min fotografi stil og de ting jeg laver. Så måske om nogle år når der kommer en afløser til A9III så måske, men ellers ikke.

Billeder fra A9II