Her skriver jeg lidt generelt omkring Nikon Z systemet. Da jeg er ny i Z systemet så kommer der flere detaljer efterhånden som jeg får mere erfraring med systemet.
Nikon Z Mount
Nikon’s introduktion af et mirrorless kamera system bød på et nyt mount som de har valgt at kalde Z Mount. Full frame og APS-C kameraer benytter det samme mount lige som på det gamle F Mount system. Derfor skal man lige sørge for at hvis man har full frame så skal man undgå objektiver med DX betegnelsen. DX er Nikons betegnelse for et APS-C camera, og FX er deres betegnelse for et full frame kamera.
APS-C formatet kan benytte både DX og FX objeltiver uden kvalitets tab, mens Full Frame kun kan benytte FX objektiver uden tab. Forskellen mellem FX og DX objektiver er hvor stor en billedecirkel de leverer og dermed hvor stort et sensor område det kan dække. Det er derfor at et full frame kamera slår over i APS-C mode når man monterer et DX objektiv, for hvis ikke ville man få helt sorte hjørner og et cirkulært billede midt på.
Full Frame eller APS-C
Dette dækker over størrelsen på den sensor kameraet er udstyret med. Et Full Frame kamera benytter en 36×24 mm sensor, hvorimod APS-C formatet benytter en fysisk mindre sensor på 23.5×15.6 mm. Det betyder at hvis man har en 24mpix sensor i begge formater så vil pixels sidde tættere på hinanden på APS-C sensoren, hvilket kræver højere opløsning af objektivet for at udnytte hele opløsningen. Samtidigt betyder det også at den mindre sensor vil genere mere ISO støj end den fysisk større sensor.
Crop Factor – er et begreb der dækker over hvordan man omregner objektivers egenskaber mellem full frame og aps-c. Hos Nikon er crop factoren 1.5. Det betyder at et 100mm Full Frame objektive på et aps-c kamera vil få samme billedudsnit som et 150mm objektiv på et full frame. Så skal man tage det helt samme billede med et full frame og et aps-c kamera – lad os sige et 100 mm F2.8 objektiv. Vi starter med at tage billedet på aps-c kameraet ved blænde F2.8 og 10 meter afstand. For at få samme billede udsnit og samme dybdeskarphed på Full Frame skal ned på 6 meters afstand ca, og blænden skal være F4 istedet for F2.8. Så det lyder jo smart at man kommer “tættere på” med apsc og man har mere dybdeskarphed, ja det er der også mange natur fotografer der benytter sig af. Men vil du ha den helt papirstynde dybdeskarphed så får man problemer da de mest lysstærke objektiver er F1.4 og begrænset brændvidde eller usandsynlig dyre. Derfor er det ikke nødvendigvis enten eller, men måske mere både og – så man kan vælge det rette værktøj til opgaven.
Objektiver
Nikon Z systemet har efterhånden et stort lineup af objektiver. S serien er deres ultimative objektiver bygget solidt og med absolut højeste fokus på billede kvalitet. Resten er bygget lidt mindre kompromisløst, men stadig med meget høj billedekvalitet. Da Nikon Z er et af de nyeste mirrorless systemer så betyder det også at der er et mindre udvalg af objektiver end eksempelvis Sony.
Udvalget af 3. parts objektiver er heller ikke så stort endnu som til Sony, men den gode nyhed er at Nikon ikke begrænser 3. parts objektivers performance. Og heller ikke begrænser kameraene til 15 fps når man ikke benytter Nikon glas.
Gamle F Mount objektiver kan benyttes på Z mount kameraer via en FTZ adapter som sættes mellem kamera og objektiv, og så er der pludselig adgang til en kæmpe pulje af ældre objektiver. Vil man skifte fra Nikon DSLR til Nikon mirrorless giver dette mulighed for at benytte sine objektiver i overgangsfasen, hvilket er smart.