Grej

Som fotograf kommer man ingen steder uden noget grej. Her i denne sektion der skriver jeg lidt om det grej jeg har og hvorfor jeg har valgt det. Ikke så meget fordi at det betyder alverden for grej er jo bare et værktøj som gør at man får det billede man gerne vil ha. Så man kan sige det er jo fotografen der fortæller grejet hvad det skal. Men det kunne måske hjælpe andre med deres valg af udstyr. Jeg har ikke aiiltid “The latest and greatest” for min filosofi er at så længe jeg ikke er begrænset af mit udstyr og jeg får god kvalitet i mine filer, så er jeg tilfreds. Og dem jeg igennem tiden har taget billeder for de har aldrig sagt “hvis nu bare det var taget med et 100mpix mellemformat”.

Jeg har siden 2005 skudt med Nikon grej, kort afløst af en periode med Olympus, og har været glad for Nikon. Især ergonomien tiltaler mig ved Nikon, og så er deres menu system bare sådan det skal være når man har vænnet sig til det. Nu er tiden dog kommet til at forlade Nikon, til fordel for Sony. Hvorfor nu det ? Jeg har længe gerne vil over på mirrorless, på grund af lydløs lukker (eller næsten lydløs). Brugtmarkedet omkring Sony er bare større end hos Nikon og Canon. Det hænger naturligvis sammen med at Sony E mount har eksisteret en hel del længere end Nikon Z og Canon RF.

Jeg startede med et ældre Sony Alpha 7II for at snuse til systemet, med et Sony OSS 28-70mm 3.5-5.6 kit objektiv. Og jeg må sige at til action foto er det nok ikke lige det bedste. Men til dagligdags billeder er det et rigtigt fint kamera. Objektivet var også overraskende skarpt for et kit objektiv, så jeg blev enig med mig selv om at jeg ville skifte system til Sony. Så det gjalt om at finde et hus der dækkede alle mine behov, og så har jeg A7II som sekundært hus og backup. Sidenhen besluttede jeg at investere i et A7III som sekundært hus. Det bruger samme batterier og knapperne sidder ens, hvilket gør skift meget nemmere. I praksis betyder det at jeg nu bruger A7III med 24-105mm og A9 enten med 70-200mm eller 150-600mm. Det er et rigtigt fedt setup, hvor man uden at tænke over det kan tage det kamera med objektivet der passer til det man gerne vil. Det har forandret fotografi for mig især til events og koncerter. Og det er med til at minimere mængden af skidt på sensoren i forbindelse med objektiv skifte. Sidenhen er der kommet Sony A9II i stalden hvilket var heldigt nok da mit gamle A9 har fået en defekt.

Sony Alpha 9II

Dette Sony Alpha 9II købt brugt. Jeg fandt en kopi med kun 130000 skud på lukkeren i en god stand. Sony A9II er i mine øjne det kamera A9 skulle ha været. Bedre ergonomi, bedre vejrforsejling og en smule forbedret knapper. Specielt AF-On og EV kompensations knapperne er blevet opdateret. Og så har softwaren fået en overhaling, hvor den ekstra BionZ processor giver overskud til at opdatere AF algoritmer og andre dele af kameraet. Og så er begge kort pladser nu UHSII kompatible, hvilket kan gøre en forskel med et kamera som A9II. Alt i alt et super lækkert kamera med super gode egenskabet. En drøm at arbejde med.

Sony Alpha 7III

Sony Alpha 7III er det første Sony kamera jeg har købt fra nyt. Den skarpe læser vil nok tænke at der er jo også Sony Alpha 7IV som er meget nyere, så hvorfor ikke den ? Ganske simpelt så hænger det sammen med mit andet kamera Sony Alpha 9 – menu og knapper sidder stort set ens. Så det gør det meget lettere at skifte mellem de forskellige huse. De anvender samme batterier og autofokus system. De største forskelle er at Sony A9 har hjul til at indstille AF mode og Drive mode – hvor man skal i menuen på Sony A7III – resten er helt ens. Så når man har kameraet for øjet kan ens “muscle memory” tage over. Derudover så passe 24MPix rigtigt godt til det jeg gør og min stil. I forhold til Sony AII så var det 2 primære årsager til at jeg valgte en opgradering. Batteriet og Autofokus. Sekundært var det betjenings layoutet der er meget forskelligt fra Sony A9.

Da jeg købte mit Sony A9 så jeg også på dette kamera, og til action foto var Sony A9 bare bedre og mere avanceret. Men nu hvor jeg har et Sony A9 så passer et A7III bare godt ind, da de anvender mange fælles teknologier – og all round er A7III lettere at gå til. Til events, koncerter osv er det et kamera der er stærkt nok som primær hus og også et perfekt supplement til et Sony A9. 10 fps er ikke at kimse af, både med mekanisk og elektronisk lukker. Til forskel fra Sony A9 skal man passe på med den elektroniske lukker når der er bevægelse i billedet på grund af sensor udlæsnings hastigheden. Men til foto i en kirke eller lignende hvor man ikke vil gøre sig bemærket så er det absolut en god funktionalitet.

Den mekaniske lukker er bedre end den der sidder i A9, hvilket gør dette kamera bedre med flash i forhold til A9. Alt i alt et velskabt kamera der kan meget af det hele. Til foto er det tæt på at ha perfekt ballance mellem pris, vægt og features. Mange youtubers har skabt deres kanaler med dette kamera, så med video kan man også komme langt. Men der er bedre huse til video end dette.

Sony Alpha 9

Dette er den første version af Sony Alpha 9 købt brugt. Jeg fandt en kopi med kun 9000 skud på lukkeren i en god stand. Så hvorfor lige Alpha 9 ? Jo det er jo udviklet specifikt til sport og action fotografi, som er det jeg gør en del i. Jeg kiggede på A7III og dette A9 der jo har samme fokus system. Men på A9 har det lige fået et gear ekstra, da AF evalueres dobbelt så mange gange per sekund på A9 sammenlignet med A7III. Så har vi på A9 20 fps elektronisk lukker og 5 fps mekanisk lukker, hvor A7III har 10 fps elektronisk og 10 fps mekanisk lukker. 10 fps burde i de fleste tilfælde være nok, så hvorfor ikke A7III ? Jo fordi A7III har en langsommere udlæsning af sensoren sammenlignet med den avancerede stakket sensor i A9. Det betyder at forvrængning under udlæsning af sensoren er meget højere på A7III, på et niveau hvor man ikke kan bruge det i action scenarier. A9 er specifikt udviklet til at man bruger den elektroniske lukker. Den største begrænsning er at man skal bruge den mekaniske lukker når man skyder med flash, og i den situation vil jeg forvente at de 5 fps er rigeligt. Søgeren har ingen blackout overhovedet, hvilket er ekseptionelt, og noget mange andre kamera huse kun kan drømme om. Og det gør en enorm forskel når man fotograferer en motorcykel der fræser forbi med 200km/h.

Sony Alpha 9 har også lidt flere dedikerede knapper på huset og er rettet mere mod professionelle fotografer, og man kan konfigurere det helt vildt. Der er voldsomt mange muligheder. Ergonomien er ikke så god som Nikon, men til gengæld er vægten mindre og en hel del mere stille end mit gamle Nikon D500. Derudover er det full frame og har rigtigt gode iso egenskaber. Der er rigeligt med detaljer med en 24Mpix sensor med sensor billede stabilisering. Der er 2 SD kort slots, samt ethernet, wifi, PC Sync port og lyd porte. Touch skærmen er måske mest for at kan skrive den har touch, for den kan stort set ingen ting. Men tilt skærmen er god når man vil tæt på jorden eller over en gruppe mennesker.

A9’eren har sidenhen fået en defekt der gør at den glemmer indstillinger når man skifter batteri og dræner batteriet. Det er muligvis til at reparere men da jeg har A9II’ern også så ser jeg tiden lidt an med det. Og gemmer det som et absolut nød kamera.

Sony Alpha 7II

Sony Alpha 7II er efterhånden en ældre sag. Ikke destro mindre sidder der en god 24MPix sensor i den, med sensor billede stabilisering. ISO er knap så god som A9, men dog stadig ikke tabt bag en vogn. Jeg fandt kameraet brugt i ret god stand, så det var en god mulighed for at prøve Sony systemet. Specielt på AF kan man se at det er et aldrende kamera. Teknologien er kommet lang siden. I dårligt lys der kæmper den med at finde fokus, samt hastigheden er temmelig langsom sammenlignet med A9. Når det så er sagt, så fokuserer den nøjagtigt og sikkert i langt de fleste tilfælde.

De 5 fps med mekanisk lukker er ikke helt nok til sport og dyre fotografering, men som kamera nr 2 ved koncerter og events med et mere vidvinklet objektiv er det et fint hus. A9 ligger også bedre i hånden og er lettere at indstille, men billedekvaliteten fra dette hus fejler nu ingenting. Batteri levetiden er temmelig dårlig, så hav masser af batterier. Der er desuden ikke mere end 1 SD kort slot, så ingen mulighed for at lave backup af billederne i kameraet.

Sony FE 24-105mm F4 G OSS

Dette 24-105mm F4 G OSS er et fantastisk all round objektiv. I forhold til kit objektivet så er det skarpere og det har F4 i hele zoom området. Denne zoom er beregnet til at være et objektiv som kan det meste. På 24 mm kan de vidde landskaber indfanges, og med zoom området helt op til 105mm så har man i dette objektiv fra modetat vidvinkel til moderat tele. Sammenlignet med 28-70 objektivet har dette objektiv lidt mere af det hele, og har endnu hurtigere autofokus med bedre præcision. Med sine 660 gram så er objektivet en del tungere end kit objektivet, hvilket skyldes at det er bedre bygget, samt en mere kompleks optisk løsning. Skarpheden er der allerede fra F4, dog bliver hjørnerne en anelse skarpere hvis man stopper ned til F5.6. De fleste F4 situationer er det dog centerskarpheden der er vigtigst, og her er der ikke en finger at sætte på noget. Selvfølgelig er den ikke på højde med 24-70mm F2.8 GMII, men det er også en ganske anden pris. Billed kvaliteten er helt i top for et objektiv som dette, og de kreative muligheder med dette objektiv er rigtigt mange. I rigtigt mange situationer er dette objektiv alt man behøver, måske suppleret med nogle specielle objektiver som ekstrem tele eller ekstra lysstærk prime vidvinkel til eksempelvis astro foto. I langt de fleste tilfælde er F4 nok, især med nutidens ISO performance. Man kan komme afsted med at gå rigtigt højt op. Bevares F2.8 vil betyde at man halvere sin iso, men det sker på bekostning af dybdeskarphed så det er ikke sikkert at F2.8 passer til det man gerne vil alligevel.

Sony FE 70-200mm F4 G OSS

Dette Sony FE 70-200mm F4 G OSS er virkeligt et objektiv i en helt anden klasse. Den ligger i sammen zoom område som den Tamron 70-210mm F4 jeg havde til mit Nikon setup. Denne er bare skarpere og meget bedre bygget. Og så er det hvide/sorte design bare fedt. Objektivet føles professionelt og solidt, og der er masser af indstillingsmuligheder. AF/MF, Fokus Limiter, OSS On/Off og OSS Mode. OSS er Sony’s Optical Steady Shot billedestabilisering som arbejer perfekt sammen med sensor billede stabiliseringen. Med fast blænde 4 er der et rimeligt lysindfald i hele zoom området, dog ikke F2.8. Zoom mekanismen er internt og virkelig behagelig. Mellem zoom ringen og fokus ringen er der 3 knapper som kan programmeres til en funktion når man trykker på dem. Der er en god aftagelig stativ fod og en solid modlys blænde. DxOMark rater objektivet til 35P-Mpix – det vil sige at den er istand til at opløse op til 35 Mpixel.

Sigma 150-600mm f5-6.3 dg dn os sports

Om nogen så mestre Sigma at lave lange komplekse navne til deres objektiver. Dette Sigma objektiv har en brændvidde på 150-600mm og variabel blænde fra F/5 til F/6.3. Objektivet er med Sony FE-mount så skal ikke bruges med adapter. Optisk bider den skeer med Sony’s egen 200-600mm. Sony’s har 2 fordele – intern zoom og hurtigere AF. Men vi er her nede i småtings afdelingen, for dette Sigma performer virkeligt godt, og med sine knap 2 kg er den også til at håndtere. Objektivet føles som det er bygget som en kampvogn, metal på de rigtige steder og high grade plastik for resten.

Til wild-life foto er dette objektiv en solid performer, der opfylder alle krav. Den er ikke F4 som man måske kunne ønske sig, men så ville prisen og vægten være en ganske anden. Så pris/performance der finder man ikke noget bedre. Sony’s egen er en smule dyrer og kan tage tele-converters. Men Sigmaen starter så ved 150mm istedet for 200mm – så de handler mest om hvad man vægter højest. For mig var det prisen, da jeg fandet et brugt objektiv i mint condition. I praksis så passer det også godt ind da jeg har 24-105mm’eren på det ene hus og 150-600’eren på det andet – de 45mm der ikke er dækket med det setup det er ikke mere end man kan klare med fodzoom i langt de fleste tilfælde. Jeg er rigtigt godt tilfreds med købet af dette objektiv da det lever op til alle mine krav, samt leverer en solid optisk kvalitet igennem zoom området selv ved fuld åben blænde. Godt gået Sigma!

Sony FE 28-70mm F3.5-5.6 OSS

Dette er et lille kit objektiv som jeg helt ærligt ikke havde de store forventninger til. Men jeg må da lige indrømme at det performer da ganske godt til prisen. Det er hvad man kunne betegne som plastic fantastic, center skarpheden er rigtigt fin og AF er ganske hurtig. 28mm er ikke meget vidvinkel, men kan gå til mange ting uden problemer. 70mm giver mulighed for fine portrætter, selvom F5.6 giver lidt begrænsing med baggrunds sløring og lysinfald. Der er en zoom ring og en fokus ring, og ellers er der ingen andre kontroller. Der er Sony’s Optical Steady Shot billedstabilisering som faktisk arbejder sammen med sensor billedestabiliseringen for endnu bedre resultater. DxOMark rater objektivet til 25P-Mpix – det vil sige den kan opløse 25Mpixel. Det er ret godt gået for et objektiv i den prisklasse, dog er billedekvaliteten ikke på højde med G/GM objektiverne. Der skal dog stoppes et stop eller to ned for optimal skarphed.

Godox TT685II S

Dette er den nye udgave af Godox TT685 flash til Sony. MkII udgaven har et par nye features og kan tiltes en smule mere. Ellers er det stort set den samme flash. Denne nye udgave kan dog strømforsynes via en Godox power pack foruden 4 AA batterier. Hotshoe foden er lavet stærkere end den gamle udgave hvilket skulle gøre den mere robust når den sidder på kameraet. Den gamle udgave havde en del af hotshoen i plastik og den knækkede for et godt ord. Det er stort set den samme flash som V860III flashen bortset fra at V860’eren har model lys det har denne ikke. Ellers har den alle de samme funktioner bare til en lavere pris. V860’ens li-ion batteri kan levere omkring 480-500 billeder hvor denne med sine 4 AA batterier kun kommer op på ca 350 billeder. Desuden er recycle tiden en smule lavere på TT685’eren. Denne er i høj grad en god kraftig starter flash, der kan kombineres med alle de andre enheder i Godox sortimentet og man kan på den måde udbygge og sætte et særdeles flexibelt trådløs flash system sammen – til selv de mest avancerede behov.