Som fotograf kommer man ingen steder uden noget grej. Her i denne sektion der skriver jeg lidt om det grej jeg har og hvorfor jeg har valgt det. Ikke så meget fordi at det betyder alverden for grej er jo bare et værktøj som gør at man får det billede man gerne vil ha. Så man kan sige det er jo fotografen der fortæller grejet hvad det skal. Men det kunne måske hjælpe andre med deres valg af udstyr. Jeg har ikke altid “The latest and greatest” for min filosofi er at så længe jeg ikke er begrænset af mit udstyr og jeg får god kvalitet i mine filer, så er jeg tilfreds. Og dem jeg igennem tiden har taget billeder for de har aldrig sagt “hvis nu bare det var taget med et 100mpix mellemformat”.

Jeg har siden 2005 skudt med Nikon grej, kort afløst af en periode med Olympus, og har været glad for Nikon. Især ergonomien tiltaler mig ved Nikon, og så er deres menu system bare sådan det skal være når man har vænnet sig til det. Nu er tiden dog kommet til at forlade Nikon, til fordel for Sony. Hvorfor nu det ? Jeg har længe gerne vil over på mirrorless, på grund af lydløs lukker (eller næsten lydløs). Brugtmarkedet omkring Sony er bare større end hos Nikon og Canon. Det hænger naturligvis sammen med at Sony E mount har eksisteret en hel del længere end Nikon Z og Canon RF.

Jeg startede med et ældre Sony Alpha 7II for at snuse til systemet, med et Sony OSS 28-70mm 3.5-5.6 kit objektiv. Og jeg må sige at til action foto er det nok ikke lige det bedste. Men til dagligdags billeder er det et rigtigt fint kamera. Objektivet var også overraskende skarpt for et kit objektiv, så jeg blev enig med mig selv om at jeg ville skifte system til Sony. Så det gjalt om at finde et hus der dækkede alle mine behov, og så har jeg A7II som sekundært hus og backup.

Sony Alpha 9

Dette er den første version af Sony Alpha 9 købt brugt. Jeg fandt en kopi med kun 9000 skud på lukkeren i en god stand. Så hvorfor lige Alpha 9 ? Jo det er jo udviklet specifikt til sport og action fotografi, som er det jeg gør en del i. Jeg kiggede på A7III og dette A9 der jo har samme fokus system. Men på A9 har det lige fået et gear ekstra, da AF evalueres dobbelt så mange gange per sekund på A9 sammenlignet med A7III. Så har vi på A9 20 fps elektronisk lukker og 5 fps mekanisk lukker, hvor A7III har 10 fps elektronisk og 10 fps mekanisk lukker. 10 fps burde i de fleste tilfælde være nok, så hvorfor ikke A7III ? Jo fordi A7III har en langsommere udlæsning af sensoren sammenlignet med den avancerede stakket sensor i A9. Det betyder at forvrængning under udlæsning af sensoren er meget højere på A7III, på et niveau hvor man ikke kan bruge det i action scenarier. A9 er specifikt udviklet til at man bruger den elektroniske lukker. Den største begrænsning er at man skal bruge den mekaniske lukker når man skyder med flash, og i den situation vil jeg forvente at de 5 fps er rigeligt. Søgeren har ingen blackout overhovedet, hvilket er ekseptionelt, og noget mange andre kamera huse kun kan drømme om. Og det gør en enorm forskel når man fotograferer en motorcykel der fræser forbi med 200km/h.

Sony Alpha 9 har også lidt flere dedikerede knapper på huset og er rettet mere mod professionelle fotografer, og man kan konfigurere det helt vildt. Der er voldsomt mange muligheder. Ergonomien er ikke så god som Nikon, men til gengæld er vægten mindre og en hel del mere stille end mit gamle Nikon D500. Derudover er det full frame og har rigtigt gode iso egenskaber. Der er rigeligt med detaljer med en 24Mpix sensor med sensor billede stabilisering. Der er 2 SD kort slots, samt ethernet, wifi, PC Sync port og lyd porte. Touch skærmen er måske mest for at kan skrive den har touch, for den kan stort set ingen ting. Men tilt skærmen er god når man vil tæt på jorden eller over en gruppe mennesker.

Sony Alpha 7II

Sony Alpha 7II er efterhånden en ældre sag. Ikke destro mindre sidder der en god 24MPix sensor i den, med sensor billede stabilisering. ISO er knap så god som A9, men dog stadig ikke tabt bag en vogn. Jeg fandt kameraet brugt i ret god stand, så det var en god mulighed for at prøve Sony systemet. Specielt på AF kan man se at det er et aldrende kamera. Teknologien er kommet lang siden. I dårligt lys der kæmper den med at finde fokus, samt hastigheden er temmelig langsom sammenlignet med A9. Når det så er sagt, så fokuserer den nøjagtigt og sikkert i langt de fleste tilfælde.

De 5 fps med mekanisk lukker er ikke helt nok til sport og dyre fotografering, men som kamera nr 2 ved koncerter og events med et mere vidvinklet objektiv er det et fint hus. A9 ligger også bedre i hånden og er lettere at indstille, men billedekvaliteten fra dette hus fejler nu ingenting. Batteri levetiden er temmelig dårlig, så hav masser af batterier. Der er desuden ikke mere end 1 SD kort slot, så ingen mulighed for at lave backup af billederne i kameraet.

Sony FE 28-70mm F3.5-5.6 OSS

Dette er et lille kit objektiv som jeg helt ærligt ikke havde de store forventninger til. Men jeg må da lige indrømme at det performer da ganske godt til prisen. Det er hvad man kunne betegne som plastic fantastic, skarpheden er rigtigt fin og AF er ganske hurtig. 28mm er ikke meget vidvinkel, men kan gå til mange ting uden problemer. 70mm giver mulighed for fine portrætter, selvom F5.6 giver lidt begrænsing med baggrunds sløring og lysinfald. Der er en zoom ring og en fokus ring, og ellers er der ingen andre kontroller. Der er Sony’s Optical Steady Shot billedstabilisering som faktisk arbejder sammen med sensor billedestabiliseringen for endnu bedre resultater. DxOMark rater objektivet til 25P-Mpix – det vil sige den kan opløse 25Mpixel. Det er ret godt gået for et objektiv i den prisklasse.

Sony FE 70-200mm F4 G OSS

Dette Sony FE 70-200mm F4 G OSS er virkeligt et objektiv i en helt anden klasse. Den ligger i sammen zoom område som den Tamron 70-210mm F4 jeg havde til mit Nikon setup. Denne er bare skarpere og meget bedre bygget. Og så er det hvide/sorte design bare fedt. Objektivet føles professionelt og solidt, og der er masser af indstillingsmuligheder. AF/MF, Fokus Limiter, OSS On/Off og OSS Mode. OSS er Sony’s Optical Steady Shot billedestabilisering som arbejer perfekt sammen med sensor billede stabiliseringen. Med fast blænde 4 er der et rimeligt lysindfald i hele zoom området, dog ikke F2.8. Zoom mekanismen er internt og virkelig behagelig. Mellem zoom ringen og fokus ringen er der 3 knapper som kan programmeres til en funktion når man trykker på dem. Der er en god aftagelig stativ fod og en solid modlys blænde. DxOMark rater objektivet til 35P-Mpix – det vil sige at den er istand til at opløse op til 35 Mpixel.

Super zoom

Da jeg jo ofte er i naturen for dyr og fugle så skal jeg ha fundet den rette zoom til det. Det kommer med tiden.