Jeg elsker telefoto, og dette objektiv er et af mine mest brugte. Da jeg anvendte full-frame var det nærmest limet på kameraet til kocerter og så videre. Nu med et crop camera er egenskaberne lidt anderledes, da den så fungerer som et 105-315mm objektiv med fast blænde 4.

Med sine 850g er det et relativt let objektiv i sin klasse, og det virker da også lidt plastik agtigt. Men det er nu ikke noget der har givet anledning til problemer. Opbygningen virker fornuftig solid, dog uden at nå F2.8 storebroderen til sokkeholderne. Men den vejer så også det dobbelte. Zoom funktionen er intern og objektivet er fuldt vejrforsejlet. Optisk er dette objektiv rigtigt god, når det er kalibreret. Inden kalibrering var det lidt hit and miss. Forskellige brændvidder gav meget forskellige resultater.


Nikon D500, Tamron 70-210mm@210mm, F/4, 1/320s, ISO 1100

Jeg har købt Tamron’s Tap-In Console, der er en USB adapter til Tamron’s G2 serie af objektiver og passer også til dette objektiv. Tror den passer til alle de objektiver der har den lyse ring inde ved kamera fatningen. Men med den kan man justere objektivet ved 70mm, 100mm, 135mm og 200mm og afstandende 0.95m, 1.5m og uendelig (ca 25m). Efter denne justering, der tager ganske lang tid så er den optiske performance fra dette objektiv lige i skabet. Nu er den optisk på højde med den næsten 3 gange så dyre Nikkor 70-200mm F/4.


Nikon D500, Tamron 70-210mm@210mm, F/4, 1/320s, ISO 280

Bokeh er der masser af med dette objektiv, og da det fokusere ganske tæt på med nærgrænsen på 0.95m så kan man lave nogle ret slørede baggrunde. Ikke på højde med et F2.8 objektiv, men vægt fordelen er vigtig for mig. Især fordi jeg ofte har dette med som supplement til min 150-600 der vejer 2kg.


Nikon D500, 70-210mm@210mm, F/4, 1/320s, ISO 140

AF er ikke den hurtigste i feltet, men kan følge med til det meste. Hvis det går rigtigt stærkt så plejer jeg at prefokusere tæt på hvor det sker, og derfra tracker den fint. Objektivet har indbygget VC som hjælper ved langsommere lukkertider. Men når man nærmer sig 1/1000s så bliver resultatet bedst hvis man slår det fra. Ligeledes på stativ der bør man slå det fra. Der er desuden en AF/MF knap så man kan slå AF fra. Knapperne er lette at få skubbet rundt på ved et uheld, fordi de stikker lidt for meget ud. Så hvis den ikke vil fokusere er det nok fordi man har fået rykket ved AF/MF knappen.


Nikon D500, Tamron 70-210mm@70mm, F/8, 1/125s, ISO 110


Close Menu