Når man nu har brugt mange penge på kamera og objektiver, for at få gode billeder med hjem, så skal billederne jo fremkaldes. Især hvis man som jeg optager billederne i RAW format. Hvis man tager JPEG billeder sker fremkaldelsen i kameraet, og så har man ikke samme behov for redigering når man kommer hjem.

RAW eller JPEG

Man tænker måske hvorfor optage i RAW når man skal bruge en masse tid på at redigere billederne bagefter, er det ikke bare bøvl ? Men vi bruger mange penge på at få de bedste objektiver og kamera’er – så vi vil vel gerne have de bedste billeder ud af det.

Grundlæggende så er JPEG et fil type med kompression, der smider information væk under kompressionen. Dvs det er ikke tabsfri kompression. Filerne fylder mindre end RAW og de indeholder 16 Millinoner farver (24 bit – 8 bit i hver farvekanal RGB). Hvis man skal redigere i et JPEG billede, så genskabes det tabte ikke når man åbner det i sit redigerings program. Så efter man har lavet sine ændringer og man gemmer filen, så komprimeres den påny og der smides igen information væk hvilket kan give en del små fejl i billedet – i nogle tilfælde så slemt at billedet ikke kan bruges bagefter. Så bruger man JPEG så skal man sikre sig at alt bliver rigtigt i kameraet – hvidbalance, eksponering og framing – så man undgår at skulle gøre noget ved det bagefter.

RAW er et kamera specifikt format, der basalt set gemmer de data sensoren registrere, samt kamera settings. Moderne kamera’er skyder i 12 eller 14 bit raw – hvilket for 14bit svarer til: 16384 niveauer i modsætning til de 8 bit som er 256 niveauer. Det giver for de 3 farvekanaler: 4.398.046.511.104 farve nuancer. Puh det var alligevel noget – det er der ingen skærme eller øjne der kan se alligevel. Men det betyder alligevel meget, fordi hvis man har over eksponeret eller undereksponeret sit billede, så har man meget bedre muligheder for at ændre eksponeringen i sin redigering uden at det hvide er brændt ud eller skyggerne er knuste. I en JPEG fil vil en over eksponering meget hurtigt blive til solid hvid – og hvis man sænker eksponeringen i et redigerings program så vil det stadig være solid hvid for det er alt der er i filen. Her har RAW filen mange flere niveauer mellem helt sort og helt hvid og derfor er der en stor chance for at selvom billedet er for lyst så kan man trække det tilbage og stadig finde nuacer i det der måske på skærmen så ud til at være brændt ud. Andre fordele er at hvidballancen kan man justere helt tabsfrit med en RAW fil.Man kan sige at RAW filen er lige som et gammeldags film negativ – det skal fremkaldes.

Fremkaldelse

I gamle dage var det noget med kemikalier og et forstørrelses apperat hvor man belyser et stykke papir og derefter sender det igennem en række bade hvor fremkaldelsen sker. Alt dette foregik i et mørkekammer. En facinerende process, omend meget tidskrævende og med stor risiko for fejl.

I den digitale verdern ser processen lidt anderledes ud, og laver man en fejl starter man blot forfra eller går et skridt tilbage i processen. Skal have fat i en raw processor der forstår ens kamera’s raw format. Der er mange forskellige programmer og vælge imellem, jeg har brugt Lightroom, ON1 Photo Raw samt DxO Photolab 9 så det er dem jeg kender mest til. Kamera producenterne leverer ofte også et program med som kan gøre det mest basale. Mange af programmerne har ud over RAW delen et ret fyldest gørende sæt af redigerings værktøjer til mere avancerede ting som fjernelse af elementer i billedet, beskæring, farver samt filtre og lag. De har alle en form for masker som gør at man kan redigere forskellige dele af billedet på forskellig vis.

Katalog

Når man har hundrede tusindvis af billeder så kan det være et problem at finde lige det man leder efter. Derfor har flere raw processor programmer en ret sofistikeret biblioteks funktion eller katalog om man vil. Den består oftest af en database med en pegepind hen til hvor billedet ligger, samt en samling af stikord som gør at hvis man søger på “Hund” så finder den alle billeder der har dette stikord. Det er derfor en god ide at gøre det til en vane at tilføje stikord når man importere sine billeder, så man kan finde dem igen.

Flere af programmerne tilbyder også at de med AI kan prøve at finde stikord til billederne, så behøver man måske ikke de mest åbenlyse stikord. Men AI kender nok ikke moster oda – så det er en god ide at sætte navne ind hvor det giver mening, så man til moster oda’s 60 års fødselsdag nemt kan finde alle fjolle billederne og sætte på en sang.

Computer

De her programmer og digitale kameraer er ikke meget værd uden en computer. Så derfor anser jeg det for en del af fotografens toolkit. En computer til billedebehandling kan næsten ikke blive for kræftig, så man taler måske mere om hvad man kan nøjes med til ens behov. En ting er sikkert – lagerplads er en nødvendighed. Og de fleste fotografer vokser hurtigt ud af det plads ens computer er født med. Det findes der mange måder at løse på, ny intern disk, eksterne diske eller netværks lager for at nævne nogle.

PC eller MAC – det er et stort spørgsmål for mange. Og tja køb det du føler dig mest hjemme i, er du vant til windows så er PC et fint valg, er du mere til MAC OS så køb sådan en – det betyder ikke det helt store. Jeg har haft begge systemer og for mig gør det ingen forskel hverken på workflow eller kvaliteten. Man kan sige MAC er lidt mere kræsen med tilbehør end PC er – men det er vidst også det.

Det der betyder mest er CPU, RAM , Grafikkort og til dels harddisk størrelse.

CPU: På MAC skal man gå efter M-serien af processorer, de yder rigtigt godt. På PC er der lidt mere forskelligt at vælge imellem, da både Intel og AMD har mange forskellige modeller og prisklasser. Antallet af kerner betyder meget, samt hvor hurtige de er. Vælg eventuelt en decideret gaming computer, fordi de oftest er optimeret til at køre fuld skrue på CPU og GPU samtidigt – og kølingen er lavet derefter.

GPU: Grafikkortet benyttes til at tage nogle af de grafiske beregninger som den er meget hurtigere til end hovede processoren. På MAC så er GPU indbygget i M serie CPU’erne og her er det valget af CPU der er betydningsfuldt. Gå eventuelt efter en laptop med et Nvidia Geforce RTX 4700 Laptop kort i med 8GB VRAM. Det er et af de absolut top end kort både til spil og billedebehandling. Disse kort findes oftest i gamer laptops hvor de mere tynde og smarte pc’er har en anden løsning der ikke gennerere så meget varme.

RAM: RAM er nok der hvor der er størst forskel mellem MAC og PC. For en MAC der løber tør for RAM bliver ikke helt så ramt af det som en PC. Dermed ikke sagt at det ikke betyder noget på MAC, det gør det og man kan let komme galt af sted, for på en MAC kan det ikke opgraderes, det kan det på mange PC’er (Dette er noget jeg ville checke før køb og kun gå efter dem hvor ram kan opgraderes). 16Gb er absolut minimum, og hovedreglen er jo mere jo bedre.

DISK: Harddisken betyder noget, den skal være hurtig (Det er de fleste SSD’er). Men så er der plads kravene, den er altid for lille. På MAC skal man igen være obs på at når man køber maskinen så kan den ikke udviddes, da SSD’en er loddet fast. En PC kan som regel udviddes med en større SSD hvis man ønsker det, nogle modeller har endda plads til en ekstra SSD. Ofte kan man alligevel ikke have alle billederne med på laptoppen så der skal findes en anden løsning på det, som jeg kommer ind på senere.

SKÆRM: Skærmen betyder en del, men jeg vil sige at går man efter et OLED eller IPS panel så går man ikke helt galt i byen. De billigere TN paneler vil jeg holde mig fra. De afhænger også meget af hvor meget man benytter sin maskine med ekstern monitor i modsætning til den interne skærm. MAC har jo nogle fantastiske skærme, og er nok den største årsag til mange fotografer vælger dem frem for PC, måske også lidt design men der er også “smarte” PC’er.

Pris/performance forholdet er nok størst hvis man kigger på gaming laptops i PC verdenen, eller en brugt MAC. De har kraftige CPU’er og gode grafikkort, men er større og har ofte en kæmpe strømforsyning som man skal tænke over hvis man rejser steder hvor der er lidt strøm. Her er MAC ofte i den helt anden boldgade – de koster lidt, men bruger næsten ingen strøm så de er ideelle til rejse fotografen der ofte er på vejem også med sit redigerings setup.

Selv har jeg valgt en 16″ Macbook Pro med M1 Pro chip, 16Gb ram og 512Gb disk. Skulle jeg gøre noget anderledes ville jeg nok gå efter en 32Gb model samt en 1Tb disk. Men når det er sagt, så kører denne maskine alt jeg har budt den endnu uden nogen form for hickups. Og batteri levetiden er bare next level – og mest imponerende er at performance er fuldstændig den samme på batteri som på strøm. Mange PC’er throtler ned når man går på batteri og selv da har de ofte ikke særligt lang batteritid.

NAS – Network Attached Storage

Da diskplads kan være et problem på laptops, og noget som man løbende får mere og mere brug for idet filerne bliver større og større, må der findes en løsning på det. Mulighederne er mange nogle bruger for eksempel eksterne harddiske som man så skal holde styr på, og finde den korrekte disk for at kunne åbne et specifikt billede. Det kan lade sig gøre men er ikke den smarteste løsning. Den er dog meget skalerbar da man blot køber en ny disk når den sidste er fyldt. En anden løsning er lidt smartere, men kræver lidt mere teknisk viden og er lidt af en opgave hvis der skal skaleres op. Denne løsning betegnes oftest som et NAS, forkortelse for Network Attached Storage.

Hvad er et NAS – jo det er basalt set en lille computer i et kabinet hvori der kan installeres harddiske. Denne computer kører et NAS operativ system, og kobles til ens eksisterende netværk. Og pludselig kan man oprette et netværks drev hvor man kan have sine raw filer liggende og tilslutte dette drev under windows så man har et drev i sin windows hvor filerne ligger på sit NAS.

Personligt har jeg valgt et UGreen DXP4800 NAS, som har plads til 4 normale harddiske samt 2 nvme SSD diske. Den kan kobles til netværket via 2 netstik der kan bruges som loadbalancing så båndbredden i teorien dobles. Der understøttes op til 2.5Gb netværk. Der fåes en UGreen DXP4800 Plus, som er en smule dyrer men understøtter 10Gb netværk på den ene terminal og 2.5Gb netværk på den anden terminal. Derudover har den plads til mere ram. Den udgave jeg har er udstyret med 8Gb DDR5 memory der kan skiftes ud til 16Gb DDR5 memory. Plus udgaven kan udviddes til 32Gb med 2 memory slots. Der kan opnåes op til 176Tb diskplads i dette NAS kabinet.

Jeg har sat det op således at det jeg bruger mest er placeret på de 2 SSD nvme diske, for størst hastighed. Det jeg bruger mindre placeres på de almindelige HDD diske som har en smule langsommere performance, dog er min erfaring at de oftest kan levere data hurtigt nok til at fylde netværket med data, især hvis data ligger samlet – skal diskene søge spredt så falder performance lidt.

Alt i alt er dette en god løsning, der gør at man kan lægge sine billeder i en struktur der giver mening for en selv, kun tænke begrænset over om de ligger lokalt eller på netværket. Jeg er desuden sat VPN op på mit NAS så jeg kan forbinde til mine drev selvom jeg ikke er hjemme – smart! Dog er VPN performance begrænset af internet forbindelsen. Men det kan let redde en hvis man lige står og mangler en fil.

Software

Tidligt i min digitale karierre kom jeg igang med Adobe Lightroom, som på det tidspunkt var et program man købte og ejede rettighederne til at bruge. Idag skal man betale månedsvis for at benytte Adobe Lightroom, hvilket den senere tid er blevet dyrer og dyrere. Der er ingen tvivl om at Adobe Lightroom er blandt de aller bedste programmer til raw konvertering, redigering samt katalogisering af dine billeder. Andre i samme kaliber er Capture One.

I min søgen efter alternativer til Lightroom, på grund af prisstigningerne blandt andet, så har jeg afprøvet både On1 Photo Raw og DxO Photolab 9 som begge har nogle gode takter, men også nogle problemer. Og jeg er nok landet i lidt en kombination af On1 Photo Raw og DxO Photolab 9 – hvor DxO Photolab 9 bliver brugt på de fleste billeder. Men der er især ældre billeder hvor On1 Photo Raw kan behandle billeder som DxO Photolab 9 ikke vil åbne fordi den ikke har den korrekte objektiv/kamera kombination i sine moduler. Så for mig blev det til et “både og” istedet for et “enten eller”. Til katalogisering kan man med fordel benytte Adobe Bridge, der er et gratis program.

Når nu der er filer som ikke kan åbnes i DxO Photolab 9, men som kan åbnes i On1 Photo Raw – hvorfor så ikke bare køre på med On1 Photo Raw ? Et godt og fair spørgsmål, der kræver lidt dybere forklaring. Men først og fremmest så føler jeg at DxO Photolab 9 leverer et flottere resultat end On1 Photo Raw. On1 har en tendens til at overdrive sharpening for eksempel. Og så er On1 meget forvirrende i sit user interface især den nye 2026 udgave. Så for mig har jeg lettere ved at lave det slut produkt jeg gerne vil ha med DxO Photolab 9, mens On1 kan backe op når der er ting DxO ikke kan, som fokus stacking, panorama osv.

For mere information har jeg lavet en dybere beskrivelse af de tre programmer, med udgangspunkt i hvordan jeg bruger dem, og hvad jeg har oplevet i mit setup.