DxO Photolab (herefter bare kaldet DxO) er et stærkt program, men har også nogle quirks her og der. Først vil jeg sige at MAC udgaven er langt mere poleret end PC udgaven. Og nej det har ikke noget at gøre med bruger interfacet, men mere oplevelsen af programmet. Stabiliteten er bedre på MAC især AI Masking er meget afhængig af hvilket hardware man bruger samt drivere osv. Det er jo bare mere ensrettet på en MAC der jo ikke har så mange forskellige hardware konfigurationer. På PC er der mange kombinationer af CPU og GPU med et virvar af forskellige drivere – det skal man lige have i mente når man tænker over hvor svært det er at lave stabile windows programmer.

DxO er en særdeles gennemført billede editor, der ikke kræver nogen form for import eller andre ting for at komme igang. Man peget blot på en folder med raw filer og så er man igang. Det første programmet gør er at scanne folderen for hvilke kamera/objektiv kombinationer der har været anvendt. Her skal man lige passe lidt på, for hvis ikke den detekter det rigtige objektiv så finder den et der er tæt på – men det fungerer ikke nødvendigvis. Programmet bruger de såkaldte moduler til at korigere for optiske fejl og justere skarphed ud fra objektiv profilen og de aktuelle exif data. Temmelig smart, og da også en af grundende til den fremragende kvalitet.

Det er lidt underlig den måde de har koblet Film Pack og NIK Software ind i programmet som addons – der giver flere features i DxO. Skal man ha de addons så bliver prisen i den rigtig dyre ende. Jeg har personligt valgt at se hvor langt jeg kan komme uden disse addons. Hastigheden er sammenlignet med Lightroom lidt langsommere når den skal scanne et direktorie igennem (især over netværk) i modsætning til Lightroom der har tingene i kataloget. Men når man så er igang med at redigere syns jeg performance er ret god især på MAC. På PC kommer det lidt an på hvor godt programmet spiller sammen med grafikkortet og dens drivere.

Det er ret let at få billeder til at “poppe” i DxO, man kan både arbejde med det diskrete og det lidt vildere. Her er himmelen valgt med “Sky” AI Masken, og så har den fået en smule mere Clearview Plus (Svarer til Dehaze i lightroom).

Performance er temmelig forskellig mellem PC versionen og MAC versionen, det er som om MAC udgaven er bedre optimeret. Måske udviklingen sker til MAC og senere konverteres til PC. Bruger grænsefladen er en smule forskellig mellem de to versioner, men det er en mindre detalje. Men sådan noget som download af moduler tager evigheder på PC men går lynhurtigt på MAC, og sådan er der flere ting rund omkring der er lidt på samme måde.

Støjreduktionen er noget af det bedste jeg har set til dato, den finder en god balance mellem støj og detaljer. Og på en eller anden måde finder den ud af hvilke steder detaljerne betyder noget og hvor man kan fjerne lidt mere støj. Det er for mig en utrolig vigtig del af mit workflow, da jeg ofte kommer ud for nærmest umulige lysforhold. Så er det rart at vide at man ikke skal bruge mange timer på at støjreducere, men at programmet næsten af sig selv kommer med et godt bud der måske skal tweakes en lille smule.

Man kan gøre mange af de samme ting i lightroom, men man skal arbejde noget mere for det. Og i DxO er der ingen tunge katalogiserings funktioner og importen er så let som at placere filerne i en folder, og vil man flytte dem så gør man bare det. Så længe man har .dop filerne sammen med raw filerne så er man good to go. Den læser .xmp filer fra andre programmer så man kan for eksempel installere bridge og arbejde med keywording osv i bridge og de kommer ind i DxO. Er der en XMP fil for billedet så bliver eventuelle keywords og andre meta data automatisk opdateret i XMP filen.

Konlusion, DxO er en avanceret og pålidelig raw converter der klarer de fleste ting uden at skulle ty til andre værktøjer. Om man så syns man skal ha DxO FilmPack og Nik Collection er så en ganske anden snak. Det må man gøre op med sig selv om det er pengene værd.