FTZ Adapteren lader dig benytte visse F-mount objektiver på dit Z serie kamera. Denne adapter er den første model med tripod skrue i bunden. Den eneste forskel mellem denne og den nye model er at “klumpen” i bunden er fjernet, for at den fungere bedre med Z9 samt med batterigreb. Da jeg ikke har brug for batterigreb eller har et Z9 så er det fint med den første model.

Alle AF-S og AF-P objektiver er kompatible med denne adapter, hvor du får samme AF performance som det samme objektiv ville få på et DSLR. Da autofokus på Z kameraer sidder direkte på sensoren, så er man fri for back/front fokus som var et issue på DSLR. Så i mange tilfælde vil man opleve at de gamle objektiver er skarpere end de var på DSLR kameraerne. Med 3. parts objektiver er det en god ide at undersøge kompatibiliteten, da de ofte skal firmware opdateres for at kunne bruges med FTZ adapteren.

De gamle AF-D of ældre objektiver kan godt benyttes uden autofokus samt med begrænset funktionaltet.

Jeg har valgt at have adapteren, for at have adgang til nogle af de gode gamle objektiver, hvor man for tiden får rigtigt meget for pengene. Så det giver en del større fleksibilitet. F-mount objektiver fungerer rigtigt godt sammen med adapteren på mit Z8, man mærker slet ikke der er en adapter imellem før man skal skifte objektiver. Autofokus hastigheden er fuldstændig den samme som det samme objektiv på et DSLR.

En lille opdatering på FTZ adapteren, da jeg havde problemer med fokus på mit 24-70mm F/2.8G ED. Det var som om at under fokusering der mistede objektivet forbindelsen til kameraet. Der var dog ingen problemer med de andre F-mount objektiver, hvorfor jeg troede at fejlen lå i objektivet. Det viste sig dog at det var Z mount bajonetten på FTZ adapteren der var løs, hvilket gjorde at vibrationerne fra fokusmotoren fik forbindelsen til at ryge. Da man holder anderledes på eksempelvis 70-200mm 2.8G VRII ED, hvor man typisk holder længere ude på objektivet – så presser vægten den øvertste del af bajonetten ind mod kameraet og sørgede for en sikker forbindelse. En stramning af de 4 skruer og så var problemet løst. De har fået en klat Loctite 243 (Medium styrke) så de ikke løsner sig igen.

Close Menu